Fugle

Ynglefuglene

Med over 15.000 par ynglende fugle og store mængder trækfugle er Ertholmene også fuglenes øer. De mange fugle ruger på Ertholmene, fordi de her får opfyldt deres to basale krav til ynglepladsen: Mad og fred.

De fleste af ynglefuglene er hav- og kystfugle, fx alk, lomvie, sølvmåge og ederfugl. Alk og lomvie er ægte havfugle, der kun kommer på land i yngletiden.

Sølvmåger, alke og lomvier ruger på Græsholmen, der er reservat med adgangsforbud. Hovedparten af ederfuglene ruger på de beboede øer, selv i haver og tæt på befærdede stier.

Ederfuglene lever mest af blåmuslinger, mens alke og lomvier især æder brisling - en lille sildefisk som er talrig omkring øerne.

Kort efter ederfugleællingerne er klækket, svømmer de i småflokke sammen med hunnerne til Bornholm, hvor der er mere mad til ungerne i form af tanglopper og småmuslinger.

Gennem årene er der registreret 52 forskellige ynglende fuglearter på Ertholmene, men kun 25 arter yngler fast på øerne. De mest almindelige ynglende småfugle er solsort, vipstjert, tornirisk, gråspurv, landsvale og bysvale.

Der har i over 40 år været en feltstation på Christiansø. Stationen forsker i fuglene og øernes natur.

 

Trækfuglene

Hvert år flyver millioner af skandinaviske småfugle til og fra deres vinterkvarter i varmere egne. Fuglene flyver tusinder af kilometer for altid at være der, hvor vejret og mængden af føde passer dem bedst.

Det kan være fugle, der kommer fra Finlands skove og er på vej til Afrika. Det kan også være fugle, der trækker kortere, fx fra Sydsverige til Tyskland.

For disse fugle er Ertholmene en hvileplads under trækket over Østersøen. De fleste trækker om natten. Når de om morgenen befinder sig over havet, søger de mod nærmeste land – og det vil ofte være Ertholmene, der jo ligger isoleret i et stort havområde.

Forårstrækket på øerne starter i marts, topper i april-maj og slutter i juni. Efterårstrækket starter i august, topper i september-oktober og slutter i november.

Under trækket kan der raste tusinder af trækfugle på øerne, hvor især rødhals, fuglekonge, løvsanger og drosler kan være meget talrige. På de store trækdage kan øerne være helt levende af småfugle.

Vejret spiller en stor rolle for mængden af rastende fugle, og der ses generelt flest på stille disede dage.

De fleste trækfugle bliver kun kort tid. Der er nemlig ikke særlig meget mad på Ertholmene. Specielt kniber det i det sene efterår og det tidlige forår. På dage med dårligt vejr kan fuglene være så afkræftede ved ankomsten, at mange dør.

Trækket stiller store krav til fuglenes fysik. Kun de stærkeste overlever.

På kortet ses fire fuglearters trækruter – sådan som genfund af fugle ringmærket på Ertholmene har vist, at ruterne forløber. De fleste trækfugle følger en af de viste ruter på deres vej til og fra yngleområderne.

 

Solsorten

Turdus merula

Trækker over Ertholmene i marts-april og oktober. Det er fugle, der yngler i Finland og Rusland. De foretaget et ret kort træk mod VSV for at overvintre i Kanalegnene og England.

 

Rødhalsen

Erithacus rubecula

Ses på træk i april-maj og september-oktober. Den er en af de talrigeste trækgæster på Ertholmene. De mange Rødhalse kommer hovedsageligt fra Finland og trækker mod SV til Frankrig, Spanien og Marokko.

 

Broget Fluesnapper

Ficedula hypoleuca

Ses i maj og august-september. Den trækker mod sydvest til Spanien og derfra videre til det vestlige Afrika. De fluesnappere, der ses på Ertholmene, yngler især i det sydlige Sverige og Finland.

 

Rødrygget Tornskade

Lanius collurio

Ses i den sidste halvdel af maj og i august. Fuglene kommer fra sydlige Skandinavien og trækker mod sydøst over Grækenland til det østlige Afrika.

 
sommerfugl